Værd at vide…

I skal selv have barnevogn med til jeres barn, hvis I ønsker jeres barn sover ude. Barnevogne tages som udgangspunkt med hjem dagligt, men kan godt blive stående efter aftale. Sover jeres barn inde i en weekendseng, skal i selv medbringe den.

I skal selv sørge for dyne, betræk, barnevognssele, sutter og bamse.

I skal selv sørge for bleer til jeres barn og evt. specialcremer.

Forældrene sørger selv for passende påklædning efter vejrforholdende - husk skiftetøj til at ligge her. 
Børnene får plads til overtøj, sko mm i et skab i entreen, så I behøver ik tage overtøj mm med hjem dagligt.

Forsikring:
Som forældre er I selv ansvarlige for at tegne en ulykkesforsikring på jeres barn. Jeg har som privat pasningsordning en erhvervsansvarsforsikring.

Ferie:
Jeg
 
lægger min ferie op for et år ad gangen på hjemmesiden hvert år, under “åbningstider og ferie” i januar måned.

I forhold til ferie og fridage har jeg de samme forhold som de kommunale dagplejere i Solrød.

Udover 6 ugers ferie har jeg lukket i weekender, på alle helligdage og Solrød kommunes lukkedage. Lukkedagene, udover helligdagene, er: Grundlovsdag, fredagen efter Kr. Himmelfartsdag, de tre dage før påskeferien samt i skolens juleferie.
 
Jeg har mulighed for at have nogle omsorgsdage på et år som er til, hvis jeg skal til lægen, have mit eget barn til læge/øjenlæge eller lign. Ofte vil jeg lægge tiden først eller sidst på dagen så min pasningsordning stadig er åben, men hvis det ikke er muligt, er jeg nødt til at gøre brug af en omsorgsdag.
I vil blive orienteret i så god tid som muligt, hvis jeg er nødsaget til at gøre brug af en omsorgsdag, selvfølgelig.

© 2022 Trylleskovensprivatpasning. Alle rettigheder forbeholdes.
Drevet af Webnode Cookies
Lav din egen hjemmeside gratis!